Swingerklub raseret af hætteklædte

En bygning på Glamhøjvej i Brabrand fik knust flere ruder søndag aften

Det er i bygningen her på Glamhøjvej, at der snart åbner en swingerklub - en klub der så søndag aften blev raseret af hærværksmænd Foto: Google Maps

1 af 2

På Glamhøjvej i Brabrand er lokaler til en ny swingerklub blevet udsat for groft hærværk søndag aften kort efter kl. 23. Ejeren af bygningen har selv set fire-syv hætteklædte personer på stedet.

Både i bygningen og på parkerede biler foran er der blevet smadret ruder med sten, ligesom en pulverslukker er blevet tømt inde i bygningen.

Swingerklub-ejer: På grund af min fortid

- Anmelderen, som ejer bygningen, var selv til stede og så gerningsmændene i aktion. Men da de var hætteklædte, er det sparsomt med signalement, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Janni Lundager, til tv2oj.dk.

Derfor hører man gerne fra vidner, der har set eller hørt noget. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.