Svømmehaller beholder åbningstider - for nu: - Det giver lidt ro

Kommunale svømmehaller i Randers får foreløbigt ikke reduceret åbningstiderne fra syv til tre dage om ugen - og det skaber glæde hos svømmerne

Politikerne i Randers har fundet en millioner kroner til ekstra rengøring de kommunale svømmehallerne, som dermed - foreløbigt - undgår at få reduceret åbningstiderne.

Politikerne i byrådet i Randers har besluttet alligevel ikke at reducere åbningstiderne i fem kommunale svømmehaller, som der ellers var lagt op til.

Beslutningen blev officielt vedtaget på byrådsmødet mandag aften. Og det møde sad René Larsen, der er kasser og presseansvarlig i svømmeklubben Swim Team Neptun i Randers, derhjemme og lyttede med til online.

Læs også Alderen sætter ikke grænser: 71-årige Tove springer fra vipperne i AGF

- For vores vedkommende giver det lidt ro lige nu. Der var ingen tvivl om, at vi var lukket, hvis man havde besluttet noget andet, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Manglende rengøring

Svømmehallernes åbningstid blev diskuteret, fordi rengøringen ikke lever op til gældende standarder. 

For at overholde rengøringskravene inden for det budget, der i forvejen er afsat til drift af svømmehallerne, ville det være nødvendigt at reducere åbningstiden fra syv til tre dage om ugen. 

Læs også Badeanstalt tager gæsterne på en tidsrejse hver dag i ugen

Men i stedet for at skrue ned for åbningstiden, besluttede byrådet at finde den million kroner, som den ekstra rengøring cirka koster årligt.

Hvor pengene skal findes er endnu ikke besluttet, men det ligger fast, at de nuværende åbningstider fastholdes i undervisningsåret 2018/2019. Hvad fremtiden herefter kommer til at byde for de randrusianske svømmere, skal der tages stilling til efteråret i forbindelse med budgetforhandlinger.

00:20

VIDEO: Alderen sætter ikke grænser: 71-årige Tove springer fra vipperne i AGF

Luk video

- Vi er godt klar over, at det er mange penge, men jeg kan ikke forstå, at man kunne finde på at kaste den bold op. Vi er glade for den foreløbige beslutning, for så kan vi komme lidt videre, men på sigt er der jo ikke vished endnu, siger René Larsen.

Træning seks dage om ugen

De fem kommunale svømmehaller, der er involveret i sagen, ligger på henholdsvis Tirsdalens Skole, Søndermarkskolen, Nørrevangsskolen, Rismølleskolen og Blicherskolen, og de bruges blandt andet af klubberne, skolerne samt fritidssvømmere.

Læs også Nu rives 'Kærseren' ned: Stor uenighed om fremtiden for grunden

Svømmerne fra Swim Team Neptun bruger derudover også Water & Wellness til træningen.

Forud for beslutningen til efteråret vil politikerne have nærmere undersøgt, hvilke optimeringsmuligheder, der er på området. Og her håber René Larsen, at repræsentanter for svømmeklubben bliver inviteret med i drøftelserne.

Læs også Våde baller og wellness: Naturister inviterer til nøgenbadning

Swim Team Neptun har cirka 450 medlemmer og er den eneste svømmeklub i Randers med en konkurrenceafdeling.

- Vores bedste svømmere træner seks dage om ugen, så det ville have givet kolossale udfordringer for os, siger René Larsen.