Svineri på kendt restaurant i Århus
Fødevarekontrollen har afsløret rotter og omfattende svineri på kendt madsted i Århus.
3. maj 2008, kl. 11:35
Mere end 30 dage gammel
Restaurant Olive i Århus har fået bøder for 29.500 kroner af fødevarekontrollen. Under et kontrolbesøg for nogle uger siden fandt Fødevare Region Nord spor efter rotter i kælderen, hvor der bliver opbevaret madvarer. Alle madvarer på nær dåsemad blev beordret destrueret, skriver Jyllands-Posten i dag.
Men selvom fødevareregionen kalder sagen for en af de helt slemme, blev restauranten ikke lukket.
Når restaurant Olive ikke bliver lukket, er det, fordi vi har vurderet, at forholdene ikke udgjorde en sundhedsmæssig risiko. De kritisable ting var i kælderen, ikke i selve produktionslokalerne, siger Birthe Wendelboe fra Fødevare Region Nord til Jyllands-Posten.