Svinebønder jubler: Ekstra gang i salget af flæskesteg

Der gør ikke så meget, at russerne boykotter dansk svinekød. I Asien går salget fremragende

01:53

1 af 2

Det nærmest bobler af optimisme blandt svinebønderne i Østjylland.

Trods Ruslands boykot af svinekød fra EU er efterspørgslen fra andre dele af verden stærkt stigende. Derfor er der i øjeblikket rift om at købe svin, der er fedet op i de østjyske stalde.

Christian Gylling Jensen fra Hadsten er en af de landmænd, der har lettere ved at sælge sine svin på grund af den øgede efterspørgsel i blandt andet Asien.

Glad landmand er bekymret

Afsætter mere kød i Kina

Den østjyske slagterikoncernen Danish Crown har i øjeblikket stor succes med at afsætte sine produkter i Kina. Og når det regner på Danish Crown, drypper det på Christian Gylling Jensen:

- Det er Østen og Singapore og den vej over, at de forsøger at komme ind. Der konkurrerer de lidt med amerikanerne i øjeblikket. Dollarkursen er høj, og det gør, at det er lidt lettere at komme ind i markedet, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Danish Crown får grønt lys til samarbejde

Pressechef i Danish Crown Jens Hansen har ligesom de østjyske svinebønder svært ved at få armene ned, efter at koncernen har øget salget i Asien:

- For 14 dage siden satte vi ny rekord i afsendelse af kølecontainere. På én uge sendte vi 479 kølecontainere ud af Aarhus Havn. Det er en betydelig rekord, siger han.

Det er dog ikke kun i Asien, at efterspørgslen på dansk gris er stor. Især op mod jul er der også en del lokale munde, der skal mættes:

- Julen er svinekødets højtid. Efterspørgslen på flæskesteg og medister er enorm i øjeblikket, siger Jens Hansen.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om det østjyske kød-eventyr i Asien. Få også svaret på hvad svinebonden Jens Hansen selv spiser til jul.