Svensk fløjforstærkning på vej
Svenskeren Sharbel Touma er ifølge den svenske tv-station SVT på vej til AGF, hvor de i hvert fald kan udtale spillerens navn korrrekt.
En del tyder på, at superligaklubben AGF er tæt på at sikre sig mere svensk forstærkning. Således erfarer den svenske tv-station SVT, at Halmstad-spilleren Sharbel Touma er på vej til Århus-klubben, hvor direktør Frank Heskjær ikke vil afkræfte rygtet. - Jeg kan høre, at du næsten kan udtale hans navn rigtigt, men vi har altså ikke skrevet kontrakt med nogle nye endnu. Vi er dog meget opmærksomme på spillermarkedet, siger Frank Heskjær efter at han korrigerede Ritzaus udtale af navnet Sharbel Touma. - Vi meddeler selv, når vi har skrevet kontrakt med nye spillere, og det har vi altså ikke endnu, siger direktøren på Fredensvang.