Susy savnes stadig
Den 47-årige kvinde er ikke set siden torsdag
Den 47-årige Susy Ljung Nielsen savnes fortsat og er ikke set, siden hun forlod Regionshospitalet i Randers torsdag eftermiddag i nedtrykt tilstand.
Siden torsdag aften har en helikopter eftersøgt den forsvundne Susy Ljung Nielsen ved Randers Havn og ved Gudenåen i nærheden af motorvejen E45, men uden resultater, oplyser P4 Østjylland.
Ifølge en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi er den 47-årige kvinde ude af stand til at tage vare på sig selv, og politiet har siden torsdag opfordret folk i Randers-området til at at se efter hende i udehuse og lignende.
Den efterlyste kvinde beskrives som 47 år, 170 cm høj, slank, skulderlangt, mørkebrunt hår. Hun var iført hospitalstøj, da hun forlod stedet.
Informationer kan give på telefon 114.