Sus i salg af snus
Østjyder skaber millionforretning med snustobak
På bare syv år har de to brødre Marc og Patric Vogel fra Silkeborg skabt en millionforretning.
De åbnede i 2007 deres egen snusfabrik, V2 Tobacco A/S, som eksporterer snus til lande som Sverige, Norge, Tyskland, USA og Japan.
Produktionen af snus har givet brødrene en omsætning på 65 millioner, og fabrikken beskæftiger 48 medarbejdere. Det skriver dagbladet Børsen i dag.
- Vi er begge passionerede snusbrugere. Men når vi blev iværksættere inden for snusproduktionen, var det, fordi vi kunne se en forretning i det, siger Marc Vogel, medejer og direktør for V2 Tobacco, til Børsen.
99 procent af den snus, der produceres i Silkeborg, bliver eksporteret.
Øverst i artiklen du se eller gense TV 2 | ØSTJYLLANDs indslag fra V2 Tobacco, som blev sendt den 5. marts i år.