Sur smiley til pizzeria: Alt for varm kødsovs og kebab i køleren

Trendy Pizzaria i Aarhus har fået en sur smiley og bøder for i alt 12.500 kr. af Fødevarestyrelsen efter et kontrolbesøg i denne uge

Et pizzeria i Aarhus har ikke styr på håndteringen af kødet til deres velkendte pizzaer. Foto: Google Street View

Trendy Pizzaria ligger på Bethesdavej i det nordlige Aarhus. Foto: Google Maps

1 af 2

I tirsdags fik Trendy Pizzaria på Bethesdavej i det nordlige Aarhus besøg af kontrollanter fra Fødevarestyrelsen, som desværre for virksomheden og fødevaresikkerheden kunne konstatere flere alvorlige fejl i pizzeriaet.

Læs også Kendt østjysk kro får sur smiley: Køkken fuld af plamager og belægninger

- I køleskabe og skuffer under pizzabord blev der opbevaret kødsovs og kebabkød med et temperaturkrav på fem grader. I køleskabet blev der dog målt 9,4 grader og i køleskuffen 13,3 grader, skriver Fødevarestyrelsen i sin rapport fra stedet.

- Kernetemperaturen i nedkølet kødsovs opbevaret i køleskuffen blev målt med indstikstermometer til 10,7 grader, står der videre.

Vi har nu tømt køleskabet og bruger det ikke mere.

Trendy Pizzaria

Ved sådanne temperaturer er det ikke utænkeligt, at bakterier kan formere sig i kødet, og så kan det blive rigtig farligt. Pizzeriaet fik derfor en bøde på 5000 kroner for problemerne med kødets temperatur.

- Vi ved ikke, hvorfor den er sådan, nogle gange står termometret i køleskabet på 5 eller 9, var Trendy Pizzarias svar til Fødevarestyrelsen.

- Vi har nu tømt køleskabet og bruger det ikke mere, uddyber en medarbejder fra stedet i dag til TV2 ØSTJYLLAND.

Ikke styr på kontrollen af maden

Ved et besøg to måneder forinden i maj fik pizzeriaet en mellemfornøjet smiley, fordi der manglede et egenkontrolprogram. Det var ikke bragt i orden i tirsdags.

Især manglen på et termometer til at måle kødet med uden for køleskabet, blev kritiseret. Flere af medarbejderne mangler desuden uddannelse i hygiejne.

Læs også Kritik af smileyordning: Løser ikke problem med hvalpefabrikker

Noget som spisestedet blankt erkendte.

For den overtrædelse fik stedet yderligere en bøde på 7500 kroner.   

Inden længe kommer Fødevarestyrelsen forbi Trendy Pizzaria til et opfølgende besøg for at tjekke op på, om de overtrådte forhold er bragt i orden.