Superstudent: 13 13-taller

Med et snit på 11,6 vil Rasmus Fonnesbæk Andersen læse videre på Universitet i Oxford i England.

Hvis der var et gymnasiefag, der hed "eksamen", ville Rasmus Fonnesbæk Andersen med garanti få 13 i karakter.

For med et 13-tal i fransk på højniveau afsluttede superstudenten en næsten perfekt gymnasieuddannelse.

Med ikke færre end 13 13-taller og et gennemsnit på 11,6 fra Marselisborg Gymnasium kan han realisere drømmen om at komme til at studere på Oxford universitet i England.

Her vil han studere økonomi, samfundsfag og filosofi.