Supercomputer skal danne ramme om fælles datacenter
Aarhus Universitetshospital og Region Midtjylland går sammen om gigantisk computer, der bruger strøm for 750.000 om året
Brug af menneskelig arvemasse og patientbehandling kræver en supercomputer for at kunne håndtere analyser og opbevaring af de enorme mængder data.
Derfor går Aarhus Universitet og Region Midtjylland sammen om at etablere et genomdatacenter i fællesskab.
Kortlægning af gener og brug af viden om den menneskelige arvemasse er for længst taget i brug i forskning og behandling af alvorlige sygdomme som eksempelvis kræft.
- Vi arbejder målrettet på at kunne målrette behandlingen til den enkelte patient bedst muligt. Derudover vil den kunne hjælpe til at kunne give en mere korrekt og præcis diagnose, siger Anders Børglum, professor og leder af fælles genomdatacenter, Institut for Biomedicin.
- Det er en meget væsentlig del af vores aktivitet. Vi har arbejdet på at udnytte den her viden indenfor området i årevis. Det at der bliver etablere et fælles center, gør at vi får et rigtig godt udgangspunkt, siger Anders Børglum.
Læs også
Det betyder, at lægerne i stadig flere tilfælde kan tilbyde en behandling baseret på den enkelte patients arvemasse. Udviklingen kræver adgang til en supercomputer, som kan håndtere de uendeligt mange data.
Da mange data kommer til at ligge i et fælles center, der skal stå for at analysere den menneskelige arvemasse. Centret kommer til at tage afsæt i Center for Integrative Sequencing, der i forvejen hører under Aarhus Universitet.
- Vi er allerede i gang med den mere præcise personlige medicin, der baserer sig på indsigt i generne. Vi kan nu finde borgere med forøget sygdoms risiko, der skal screenes for sygdomme. Vi kan udvælge behandlinger mere præcist til den enkeltes sygdom og få bedre effekt og færre bivirkninger, siger Torben Ørntoft, professor dr.med. og leder af Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
Læs også
Han forklarer videre:
- Det begyndte på kræftområdet, hvor det er mest udbredt, men vinder indpas inden for mange andre områder, såsom immundefekter, diabetes og hjertesygdomme, siger Torben Ørntoft, som er leder af Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.
Genomdatacentret er et netværk af særdeles kraftige computere, der kan udveksle 320 Gb data per sekund og har lageplads svarende til 7000 normale PC harddiske. Systemet bruger for 750.000 kroner strøm om året til beregninger, drift og køling. Anlægsudgifterne har andraget 12 millioner kroner. Behovet for løbende opdatering og udvidelse forventes at koste 2-4 mio. kroner om året i takt med øget behov for især lagerplads.