Super-student sprænger skalaen
Rasmus Kyng fra 3X på Risskov Gymnasium står til at få 12, 2 i snit til sin studentereksamen.
23. jun 2008, kl. 10:35
Mere end 30 dage gammel
Det lyder msåke som en dårlig regnefejl, men den er god nok.
18-årige Rasmus Kyng fra 3X på Risskov Gymnasium står til at 12,2 i snit på karakterskalaen, når han bliver student i morgen.
Når det nu kan lade sig gøre, så er det fordi, at han gennem de tre gymnasieår har haft fem fag på A-niveau mod normalt fire. Det betyder, at hans karaktergennemsnit skal ganges med faktor 1,03. Og med den perlerække af 12-taller, han har opnået, kan det altså give et snit på 12,2.
Rasmus Kyng har planer om at studere videre i Cambridge efter studentereksamen, og holder karaktergennemsnittet, skulle han være sikret en plads der.