Sundhedsskadeligt stof kan gemme sig på gods
Randers Kommune er klar til at teste gipspapiret i bunkerne på Overgaard Gods yderligere.
Dentidligere produktionschef i firmaet, som har leveret gipspapir til Overgaard Gods, Per Simonsen, vurderer, at det sundhedsskadelige stof PCB kan gemme sig i mængderne.
- Hvis kommunen tester gipspapiret, vil de med 98 procents sandsynlighed finde PCB. Det er ikke sikkert, at det er i den første koncentration af gipspapir, de tager, men der er PCB i det, siger han til P4 Østjylland.
I Randers spidser tekniskdirektør Pernille Blach Hansen ører overfor de nye oplysninger.
Det giver mig anledning til at overveje, om vi skal få foretaget nogle supplerende analyser af PCB-indeholdet af den aktuelle gipsbunke på Overgaard Gods, siger hun.
PCB blev tidligere brugt i byggebranchen, indtil det blev forbudt i 1976.
- PCB er en af fortidens syndere. Det er en gruppe af kemikalier, som havde nogle gode egenskaber. Det kunne blandt andet gøre fugemasserne bløde og langtidsholdbare, men det er jo giftigt, forklarer ekspert på Statens Byggeforskningsinstitut, Lars Gunnarsen.
Derfor kan det være en alvorlig sag, hvis gipspapir med PCB er blevet pløjet ned i markederne ved Overgaard Gods, og det bliver ikke nedbrudt i naturen, siger han.
Direktør for Gips Recycling, Henrik Lund-Nielsen, siger til P4 Østjylland, at kommunen ikke vil finde PCB i gipspapir, som hans firma har leveret til Overgaard Gods.
Kilde: P4 Østjylland