Suede igen til Skanderborg

Britiske Suede er seneste navn på Skanderborg Festival. Gruppen har de bedste minder om Bøgeskoven.

Foto: Albumcover

"Det er vores bedste koncert... nogensinde".

Sådan sagde Suede's bassist, Mat Osman, da TV 2 ØSTJYLLAND interviewede Suede tilbage i 2003.

Nu vender det britiske band tilbage til Bøgeskoven.

Der har ellers været usandsynlig stille omkring bandet i flere år, men Suede er for nyligt blevet gendannet og kommer altså til Danmark i forbindelse med årets festival.

Men Suede er ikke den eneste tilføjelse til Danmarks Smukkeste Festival.

"I can't get no sleep"

Der er sikkert mange, der husker omkvædet fra Faihtless' monsterhit "Insomnia" fra 1997.

Det søvnløse hit vil helt sikkert være på repertoiret, når det engelske house/trance band kommer til Skanderborg. Men der vil sikkert også blive spillet numre fra deres nye album, der forventes at ramme butikkerne i maj måned.

Skanderborg Festival finder i år sted 4.-8. august. Listen af danske navne er lang, mens de internationale navne lader vente på sig. Festivalen fortæller på dens hjemmeside, at flere navne kommer til senere.

Her er et udsnit af årets kunstnere:

Internationale navne

Faithless, Placebo, Suede, Walter Trout

Danske navne

TV-2, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Mew, Alphabeat, C.V. Jørgensen, Dizzy Mizz Lizzy, Kashmir, Volbeat, Spleen United, Dúné, Hej Matematik, When Saints Go Machine, The Storm, Medina

Skandinaviske navne

Kent, Roxette