Succesfuld narkopatrulje nedlagt

Politireform beskyldes for at underbemande politiet i Skanderborg, så narkopatruljen må nedlægges.

Til trods for stor succes nedlægger politiet i Skanderborg sin narkopatrulje.Siden fire betjente sidste år blev indsat i en specialpatrulje, der skulle specialisere sig i narkokriminalitet er antallet af sager ifølge Horsens Folkeblad steget fra 20 i 2005 til 121 i 2006. Men nu er patruljen nedlagt på ubestemt tid.- Vi har været udsat for en omstrukturering, som har gjort at vi er underbemandet i den grad, at vi ikke kunne opretholde vores narkopatrulje, siger vicekriminalinspektør Jan Brandt Jørgensen fra Skanderborg Politi til avisen.Han mener, den nye politireform har skylden.- Men siden reformen har vi simpelthen ikke set os i stand til at finde personale til både ordenspoliti og efterforskning, siger Jan Brandt Jørgensen.