Succes for TV-2-teaterkoncert
Aarhus Teater forlænger spilleperioden for teaterkoncerten 'Hele verden fra forstanden'.
5. maj 2006, kl. 16:01
Mere end 30 dage gammel
Kun en uge efter premieren på Aarhus Teaters TV-2-teaterkoncert 'Hele verden fra forstanden' tegner forestillingen til at blive en så stor succes både blandt anmeldere og hos publikum, at teatret forlænger spilleperioden.
Godt 23.000 publikummer har allerede købt billet til forestillingen, hvor 10 skuespillere fortolker 22 populære TV-2-sange. Den samlede kapacitet i den ordinære spilleperiode er 27.000 billetter, og det er ikke nok, tror teatret.
Derfor spiller forestillingen, der er sat i scene af den unge instruktør Rune David Grue, nu yderligere en uge frem til den 17. juni. /ritzau/