Succes-ordning skaber millioner i kommunekassen

Efter SKATs inddragelsessystem EFI blev skrottet, forsøger flere og flere kommuner selv at få virksomheder og borgere til at betale deres gæld til kommunen

Med ganske få midler har alle kommuner i Østjylland stor succes med at opkræve gæld fra skyldnere. Det viser en rundringning, som TV 2 | ØSTJYLLAND har fortaget.

Det viser sig, at alle de østjyske kommuner benytter sig af en ringeordning. Ordningen går ud på, at kommunerne ringer til de virksomheder og borgere, som skylder kommunen penge - eksempelvis, ejendomsskat, biblioteksafgifter eller betaling for bådpladser. 

En af de østjyske kommuner, som især har haft succes med at ringe til skyldnere, er Horsens Kommune. Tilbage i november måned satte kommunen gang i en målrettet indsats mod virksomheder, der ikke havde betalt ejendomsskat. 

- Fem af vores medarbejdere fik i løbet af 4-5 timer, skaffet én million kroner til kommunekassen fra virksomheder, der havde glemt at betale ejendomsskat, fortæller Inge Kruse, økonomidirektør i Horsens Kommune, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Tit er det ikke uvilje hos virksomheder og borgere, der er grunden til, at de ikke har betalt hos kommunen, men snarere uvidenhed. Alle østjyske kommuner fortæller, at de oplever virksomheder og borgere, der glemmer at tjekke deres digitale post, hvilket er en afgørende faktor for at få betalt sin gæld til kommunen.

I Randers Kommune har de benyttet ringeordningen siden d. 15. september 2016. Her har de haft særlig fokus på ejendomsskat, biblioteksafgifter og daginstitutionsbetaling.

I perioden fik Randers Kommune 3,5 millioner kr. ind på ejendomsskat, fortæller Betina Dichmann, leder af betalingskontoret i Randers kommune.

quote Fem af vores medarbejdere fik i løbet af 4-5 timer, skaffet én million kroner til kommunekassen

Inge Kruse, økonomidirektør i Horsens Kommune

Restanceniveauet i Randers Kommune er faldet og er på samme niveau som restancen i 2012. Hvis ikke Randers havde benyttet sig af ordningen, havde kommunen gået glip af 11,5 millioner gennem ejendomsskatten.

Hos Norddjurs Kommune har de skaffet 740.000 kr. fra borgere og virksomheder i perioden maj og juni 2016, fortæller økonomichef Lisbeth Krogh.

Og sådan fortsætter succesen hos resten af de østjyske kommuner. Spørgsmålet er nu, om det i fremtiden bliver en fast opgave hos kommunerne.

Efter planen stopper testperioden om kort tid, men grundet den store succes vil rådmand i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad (R) arbejde på at forlænge perioden med to år.

Da det ikke er alle kommuner, der har opgjort den præcise opgørelse, er det ikke muligt at lave et samlet overblik.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om kommunernes inddrivelse af penge.

Lotte Tobiasen sidder i kørestol og har kun fem procent syn, derfor har hun brug for hjælp til transport

play Ændringer i Flextrafik til handicappede: Lotte risikerer at få indskrænket sit sociale liv

E45 motorvej motorvejen kø trafik trafikprop myldretid trafikgenre bil biler tæt trafik kø bilkø

Nu spærres centralt kryds for trafik

s6qt8t43fs2c2nt6h20201201121714

playSygeplejerske går på arbejde med ondt i maven – nu er der hjælp på vej

Heunicke

Heunicke får en politisk næse for minksag

Smukfest 2019

Festivalarrangører med opråb: Vi vil have festerne tilbage

dankort betaling køb købe køber

'Det er Mogens fra Danske Bank' Politiet beder pårørende advare ældre