Stukket ned af dørmand
Vold og knivstikkeri satte sit præg på weekendens natteliv i Århus.
En patrulje måtte trække pistolerne, da en 30-årig mand ved et-tiden i nat brød ind til en privat fest i det vestlige Århus.
Her truede han flere gæster på livet med en, ifølge politiet, meget vellignende attrap pistol. Han tog osse kvælertag på en kvindelig gæst og truede hende på livet.
Den 30-årige, der i forvejen er kendt af politiet i forbindelse med vold, blev anholdt og er sigtet for vold og trusler på livet.
Ved Cafe Paradis i Århus blev en ung mand tidligt i morges stukket ned, da han i selskab med to andre mænd ville ind på natklubben.
Dørmanden nægtede dem adgang, fordi den ene havde karantæne.
Ifølge de første oplysninger var det dørmanden der stak den unge mand og yderligere afhøringer skal nu afklare hændelsesforløbet.