Stukket to gange med kniv
36-årig kvinde i livsfare
En 36-årig kvinde blev i går stukket ned med kniv og har natten igennem befundet sig i livsfare som følge af overfaldet.
Overfaldet skete i en bolig i Ebeltoft. En anden kvinde, en 45-årig fra Djursland er sigtet for forsøg på manddrab. Den 36-årige blev stykket med to dybe stik, et i brystet og et i siden.
- Hun har fået alvorlige skader, og meldingerne fra sygehuset har været natten igennem, at hun er i livsfare. Vi ved endnu ikke hvad status er her til morgen, siger fungerende vicepolitiinspektør, Claus Danø til Ekstra Bladet.
Se: Fortsat i livsfare efter knivstik
Den 45-årige er nu sigtet for forsøg på manddrab og bliver i dag kl. 13 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Efter al sandsynlighed for lukkede døre.
Hvad relationen er mellem de to kvinder er endnu ikke oplyst i sagen.