Studerende: Vi stopper ikke!

To brudte blokader ændrer intet

01:26

1 af 2

De unge demonstranter, der i disse dage kæmper imod regeringens reformer på Aarhus Universitet, tog igen i dag et tilbageslag, da politiet endnu engang blev kaldt ind i kampen.

Universitetets ledelse tilkaldte politiet for, for anden gang siden i forgårs, at opløse demonstranternes blokader. Igen oprører den barske metode de studerende.

- Det er en enormt aggressiv opførsel fra universitetets side. Vi sad ved forskellige indgange for at blokere, så kom politiet og sagde, at de ville sigte folk, hvis ikke de flyttede sig. Vi har sagt, at vi ikke flytter os, men ikke gør modstand, hvis de vil bryde blokaden, fortæller Søren Mau, der er en af initiativtagerne til blokaderne.

Se også: Politiet ophæver blokade

I alt er 19 unge blevet sigtet, og har fået en bøde, men det får ikke Søren Mau og hans kammerater til at stoppe.

- Vi er gået i gang med en indsamling, så ingen af de ramte skal til at betale de bøder, de har fået, fortæller han.

Gruppen har desuden kun fået mere blod på tanden til at demonstrere, blandt andet fordi universitetet har givet udtryk for at være enige med de unge i deres kritik, men alligevel har valgt at ty til politiet.

- Det viser jo bare at universitetets ledelse har valgt side, og at de når de siger, de støtter os, så er det tomme ord, siger Søren Mau.

Se interviewet med Søren Mau ovenfor artiklen