Studerende kan spare over 2000 kroner om måneden
Der er i gennemsnit 2880 kroner i forskel på en månedlig husleje i Aarhus og Randers, hvis man bor i en lejebolig på 40 kvadratmeter.
Skal man studere i en af landets største byer, kan det være en fordel at bosætte sig uden for selve studiebyen og pendle lidt, siger Anders Hyldborg, adm. direktør for BoligPortal i en pressemeddelelse.
En ny opgørelse fra BoligPortal viser, at studerende kan bo markant billigere, hvis de flytter længere væk fra byen.
Læs også
En lejebolig i Aarhus på 40 kvadratmeter koster gennemsnitlig 5720 kroner om måneden. Vælger du at bosætte dig i Randers og tager toget en halv time til Aarhus, kan du i gennemsnit slippe 2840 kroner om måneden i husleje.
Det giver en besparelse på 2880 kroner om måneden.
Skanderborg 13 min. væk
Bosætter man sig i Skanderborg, koster en lejebolig på 40 kvadratmeter i gennemsnit 3640 kroner om måneden.
Med en lille transporttid på kun 13 minutter kan du altså spare 2080 kroner om måneden.
Fra besparelse skal eventuelle udgifter til offentlig transport trækkes fra.
Studerende på videregående uddannelser kan benytte ungdomskort. Prisen for et ungdomskort koster omkring 630 kroner om måneden.
Anders Hyldborg opfordrer studerende til nøje at overveje deres krav til beliggenhed, når de leder efter en lejebolig. Man skal nemlig ikke langt væk, før der er en markant forskel på de gennemsnitlige kvadratmeterpriser.
Flyt uden for byen
- Det kan mærkes på pengepungen, hvis man vælger at bo lidt længere væk fra uddannelsesinstitutionerne og bylivet, siger Anders Hyldborg, adm. direktør for BoligPortal i en pressemeddelelse.
- De fleste vil gerne bo i hjertet af Aarhus og tæt på studierne, men det er dyrt. Derfor anbefaler vi, at man søger bolig inden for et bredere geografisk område. Både efterspørgslen og priserne vil være lavere og muligheden for at finde en bolig inden studiestart vil også være større, tilføjer han.
BoligPortal har trukket tal, der viser huslejen for danskere, som bor til leje. Priserne er vist som den gennemsnitlige husleje per måned per kvadratmeter på 1 værelses lejligheder udbudt på BoligPortal i perioden fra 2016 til 1. august 2017.