Studerende i fare for at miste hørelsen - i et år og ni måneder

Hørehæmmede kan risikere at skulle vente i mere end halvandet år på et høreapparat. Mandag skal regionsrådspolitikere drøfte sagen.

Omkring 7500 mennesker i Region Midtjylland går og venter på et nyt høreapparat.

Christopher Green fra Risskov er døv på det ene øre og tunghør på det andet. 

For fire år siden fik Christopher et nyt høreapparat. I december i fjor udløb garantien. 

Christophers aldrende høreapparat er begyndt at halte. Når han tænder det, går der lidt længere tid, inden Christopher får den fulde lyd.

Læs også Søren havde udslæt på hele kroppen: Ventetid hos hudlæge var umulig at overskue

Det er med andre ord tid til et nyt høreapparat. Men. I Region Midtjylland skal hørepatienter vente i mange uger på at komme til. Det mærker Christopher Green.

Ventetid på et høreapparat

Aarhus Universitetshospital

Audiologisk Klinik Peter Sabroes Gade: 91 uger

Lokalklinikken P.P. Ørums gade: 64 uger

Lokalklinikken Randers: 49 uger

Lokalklinikken Horsens: 53 uger

 

Hospitalsenheden Vest

Regionshospitalet Holstebro: 48 uger

Regionshospitalet Viborg: 55 uger

 

Kilde: Region Midtjylland

- Jeg har taget kontakt til Aarhus Universitetshospital for at høre, hvilke muligheder jeg har, og så siger damen i den anden ende, at der er 92 ugers ventetid på at komme til samtale hos en ørelæge, hvor jeg kan blive tjekket. Jeg blev noget fortørnet, fordi det er jo vildt længe, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

01:54

VIDEO: 31-årige Lars Christian Aage er biologistuderende ved Aarhus Universitet. Han er også stort set døv - og mangler som Christopher Green en garanti på sit høreapparat. 

Luk video

Vil ikke være en belastning

92 uger svarer til et år og ni måneder. Hvis Christophers høreapparat opgiver ævred, kan han altså ende i en situation, hvor han stort set ikke kan høre noget i små to år.

Christopher er 28 år og i lære som klejnsmed. Han er voksenlærling. 

- Jeg skal til svendeprøve til maj, og til den prøve er der også et skoleforløb, hvor det er nødvendigt, at jeg kan følge med. Men det ville jeg ikke få meget ud af uden et høreapparat. Det duer ikke, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

Hvis man skal barbere Region Midtjyllands ventetid af, vil det tage knap seks år, inden den er væk.

Tine Lyngholm, sekretariatsleder, Høreforeningen

- På arbejdspladsen ville jeg heller ikke kunne følge med. Det er irriterende at gå rundt og sige 'hva'?' hele tiden. Jeg vil jo helst ikke være en belastning. Det kunne gå i stykker i morgen, og hvis det går i stykker, så er det mig der har problemet.

7500 på venteliste

Ved årsskiftet stod næsten 7500 hørepatienter på venteliste i Region Midtjylland. Udover Christopher Green fra Risskov finder man Lars Christian Aage fra Lystrup. Han er biologistuderende, hans høreapparat er aldrende og slidt, og han er bekymret for, hvornår apparatet står af.

Læs også Populært pizza-koncept kommer til Jylland

- Hvis jeg intet høreapparat har, kan jeg sidde hjemme og skrive. Men jeg kan ikke gå til undervisning, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Lars Christian Aage har kontaktet Audiologisk Klinik i Aarhus.

- Jeg var skrevet op. Men de var underbemandet. Så de kunne ikke hjælpe mig.

Kompliceret og ukompliceret

Høretab kategoriseres som enten 'kompliceret' eller 'ukompliceret'. Et kompliceret høretab kan kun behandles i det offentlige, mens et ukompliceret høretab kan behandles i det offentlige eller på en privat klinik med tilskud.

Christopher Green og Lars Christian Aage befinder sig i hver sin ende af skalaen.

Christopher Green har et såkaldt ukompliceret høretab.

Læs også Unge genhusede efter dramatisk evakuering - én udtalelse får politiker i det røde felt

Du har ukompliceret høretab. Kan du ikke bare gå den private vej?

- Det kunne jeg også godt, men så skal jeg betale 6000-7000 kroner af egen lomme, og det er en forfærdelig masse penge, når man lærling. Jeg har bare behov for, at apparatet skruer op for lyden. Jeg har ikke brug for de avancerede høreapparater, man kan få via private, og jeg tror også, at de gerne vil sælge de lidt dyrere apparater, Christopher Green til TV2 ØSTJYLLAND.

Christopher Green (tv.) og Lars Christian Aage er begge i den situation, at garantien på deres høreapparat er udløbet. 

Lars Christian Aage er tvunget til at stå på venteliste, fordi han har et kompliceret høretab.

- Det giver en usikkerhed. Hvis nu det ryger i morgen, så kan jeg ikke være til undervisning. Det er utrygt. Og det er træls i hverdagen, at man hele tiden skal genstarte, forbindelsen ryger og sådan nogle ting.

Lys i mørket

Christopher Green har via en større undersøgelse fundet ud af, at der måske er lys i mørket.

- Siden jeg kontaktede Aarhus Universitetshospital, har jeg kontaktet flere andre hospitaler, og der er også lang ventetid. Men jeg kontaktede Ørelægernes Hørecenter Hobro, og der fandt jeg ud, at via Aalborg Universitetshospital kan få et nyt apparat med 10-11 ugers ventetid, og det er okay for mig, han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Region Midtjylland: - Vi lægger ikke ansvaret over på patienterne

Det er kun på grund af stor ihærdighed og tålmodighed, at Christopher har fundet frem til en mulig alternativ løsning.

- Jeg har skullet kontakte flere afdelinger bare for at få en tid til en samtale, og det har hele tiden været et langt tovtrækkeri, siger han.

Lang vej

Lige nu venter 20.000 danskere på et nyt høreapparat. 7500 af dem bor i Region Midtjylland. 

I finansloven for 2019 er der på landsplan afsat 25 millioner kroner årligt i perioden 2019-2022 til at nedbringe ventetiden til offentlig høreapparatbehandling.

Læs også Bedre information har givet gladere patienter på skadestuen

Det forventes, at Region Midtjylland vil få 5,4 millioner kroner af finanslovsmidlerne. Høreforeningen havde dog gerne set, at regionen selv havde afsat nogle midler til området for lang tid siden.

- Vi vil gerne se, at Region Midtjylland tager ordentligt livtag med den her problemstilling, siger sekretariatsleder i Høreforeningen, Tine Lyngholm, til TV2 ØSTJYLLAND og tilføjer:

Det er fuldstændig uacceptabelt, når vi er oppe over et års ventetid. Det er beklageligt, og det holder ikke.

Henrik Gottlieb Hansen (S), formand, hospitalsudvalget, Region Midtjylland

- Hvis man skal barbere Region Midtjyllands ventetid af, vil det tage knap seks år inden, den er væk.

Det har nogle rigtig alvorlige konsekvenser, hvis man er tunghør eller døv og står uden et høreapparat, lyder det fra sekretariatslederen i Høreforeningen.

- Det kan være svært at fastholde sit job. Hvis man er studerende, kan man have svært ved at fortsætte sine studier. Hvis man er en ældre betyder det måske, at man trækker sig fra sociale sammenhænge, lyder det fra Tine Lyngholm.

Hun er forarget over ventetiden til høreapparatbehandling på hospitalerne. 

Læs også Annes kræftsyge mand måtte vente på hjælp mod smerterne: - Det var et helvede

- Det er simpelthen ikke rimeligt, at man i øjeblikket skal vente et år og 9 måneder, hvis man skal behandles i Aarhus, og det skal man, hvis man har et kompliceret høretab. Det er for længe at bede folk at hutle sig gennem sit liv - det er simpelthen ikke i orden.

Formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Henrik Gottlieb Hansen, har ingen penge, men masser af gode intentioner, når det gælder høreapparatbehandling.

Fuldstændig uacceptabelt

Region Midtjylland tager mandag høreapparatbehandling op på et møde i hospitalsudvalget, hvor Henrik Gottlieb Hansen (S) er formand. Han har, som Egon Olsen, en plan. 

- Vi har et forslag til, at vi kan udvide med 1280 behandlinger med de penge, vi får af regeringen, siger Henrik Gottlieb Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Fik to svært hørehæmmede piger: Nu taler de bedre end jævnaldrende børn

Mødet skal sætte fokus på, at der bliver sat nogle ekstra midler af til området, og at der bliver nogle flere behandlinger, lyder det fra Henrik Gottlieb Hansen. 

- Det er fuldstændig uacceptabelt, når vi er oppe over et års ventetid. Det er beklageligt, og det holder ikke. Vi skulle gerne ned i en måned eller nogle få måneder. Jeg håber på, at vi kan frem til det i 2020, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

Lars Christian Aage er tvunget til at stå på venteliste, fordi han har et kompliceret høretab.

- Vi har bedt om at få en rapport, så vi kan se på, hvordan vi kan gøre det her bedre i fremtiden.

Ifølge Henrik Gottlieb Hansen har Region Midtjylland ikke 'lige nogle frie midler på budgettet' til høreapparatbehandling i øjeblikket.   

Op mod 800.000 danskere har problemer med hørelsen. Omkring 300.000 af dem har et høreapparat. 

Læs også Han er en af dem, der er grov, når han debatterer - og han er ligeglad