Studerende deltager ved VM: - Vi har næsten 200 rejsedage om året

Mathias Sletten og Michael Hansen deltager ved VM i 49er-klassen, og så studerer de på Aarhus Universitet

01:05

VIDEO: I alt er der 20 studerende fra Aarhus Universitet med til VM i sejlsport.

Mathias Sletten og Michael Hansen studerer til dagligt på Aarhus Universitet, og så deltager de i august ved VM i sejlsport i Aarhus.

Samtidig med universitetsstudierne har de nemlig gang i en karriere som elitesportsudøvere.

- Vi har næsten 200 rejsedage om året, så på den måde går man glip af rigtig meget undervisning, siger Mathias Sletten til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også På tur med hollandsk skib til VM: - Det giver en mere autentisk oplevelse

Og selvom de to unge har godt styr på deres sportslige karriere, så er det alligevel vigtigt for dem at færdiggøre deres uddannelse.

- Man bliver ikke rig af at sejle, så vi skal have noget, vi kan lave, når vi engang er færdige med vores sejlsportskarriere, siger Michael Hansen. 

Flere studerende til VM

I alt er der 20 studerende fra Aarhus Universitet med til VM i sejlsport, men sporten går ikke ud over studierne, fortæller leder af Aarhus Universitets elitesportsprogram Jens Bundgaard.

- De falder sjældnere fra deres uddannelse, de har virkelig sat sig for, at de vil have den uddannelse, og de viser år efter år, at det kan de, og det vil de. 

01:34

VIDEO: Lørdag besøgte kronprins Frederik VM i Aarhus.

Luk video

Håber på OL-medaljer

Mathias Sletten og Michael Hansens deltagelse ved årets VM på hjemmebane har været god træning frem mod makkerparrets helt store mål, de Olympiske Lege i Tokyo i 2020

- Vi går efter en medalje i Tokyo i 2020, og det tror vi sådan set stadigvæk på, siger Mathias Sletten.