Studerende besætter universitet
Bygning på Aarhus Universitet besat i protest mod regeringens planer for velfærds-reformer.
18. maj 2006, kl. 11:50
Mere end 30 dage gammel
En gruppe studerende ved Aarhus Universitet har i dag besat en af universitetets bygninger i Nobelparken. Besættelsen sker i protest mod regeringens planer om blandt andet stramninger i uddannelsesstøtten og nedskæringer i dagpenge til unge.
Bag en indgang, der er barrikaderet af stole, borde og affaldsspande, siger en talsmand for besætterne, Emil Akselgaard, til TV2 / ØSTJYLLAND:
- Vi vil sende et klart signal til regeringen om, at vi ikke accepterer nedskæringer i velfærden.
Aktionen er organiseret af aktionsgruppen 'Besat af Velfærd' og Humboldtbevægelsen.