Studentervogn til 34.000 kroner: Får fadølsanlæg, DJ-pult og stripperstang

Der er nærmest gået sport i vilde studenterkørsler. En klasse fra Risskov Gymnasium tager turen til nye højder

00:44

VIDEO: Studentervogne er blevet til rullende diskoteker. I Hadsten har et brødrepar gjort en forretning ud af at udleje specieldesignede vogne til de nye studenter.

I den kommende tid skal alle de nyudklækkede studenter på den traditionsrige tur rundt til klassens forældre. Men hvor det før i tiden foregik i hestevogn eller et andet primitivt køretøj, skal der helt andre ting til for at stille de unge tilfredse i dag.

Studentervogne er nemlig blevet til rullende diskoteker. I Hadsten har et brødrepar gjort en forretning ud af at udleje specieldesignede vogne til de nye studenter.

Læs også 60-årige Joan er nu student: Vil lære unge om privatøkonomi

- Vi sælger et samlet koncept og kan ændre vognen efter studenternes ønsker. Nogle vil have en stripperstang, andre fadølsanlæg, stort musikanlæg, diskolys og røgkanoner, fortæller medejer af Lej Studentervogn Frederik Bossow Angel til TV2 ØSTJYLLAND.

I 2012 blev han og broderen Andreas selv studenter og oplevede, hvor besværligt det var at leje studentervognen. Derfor købte de en ladvogn med simple bænke til passagererne, og med stor succes lejede de den ud til venner, familie og bekendte.

03:04

VIDEO: Frederik Bossow fortæller mere om udlejning af studentervogne, og hvordan udviklingen har været på området. 

Luk video

Ingen brok over prisen

- Efter et par år fandt vi ud af, at vi ud over at have det sjovt med at køre vognen også kunne tjene penge på det. Hvis altså vi optimerede vognene og blev dem på markedet, hvor folk får mest for pengene, siger Frederik Bossow Angel.

Nogle vil have en stripperstang, andre fadølsanlæg, stort musikanlæg, diskolys og røgkanoner.

Frederik Bossow Angel, Lej Studentervogn

Tiderne er på rekordtid skiftet til, at penge ikke længere er et tema – det er i stedet faciliteterne.

De fleste af vognene hos Lej Studentervogn har fadølsanlæg, kæmpe musikanlæg, LED-lys under sæderne og røgkanon. En klasse fra Risskov Gymnasium er gået all in og har købt luksusmodellen til 34.000 kr. for en dags kørsel.

- Det er den sidste tur med klassen, og ingen i klassen har brokket sig over prisen. Det er den fedeste dag i vores liv, og den skal være uforglemmelig, siger Sebastian Rendtslev Vendelbjerg fra klassen.

Sådan ser en af vognene hos firmaet i Hadsten ud. 

Der er DJ-pult i vognen, og musikken brager ud fra et 2.500 watt anlæg. 

Et fadølsanlæg leverer kølig øl til de tørstige studenter hele dagen. 

Har taget overhånd

Hver elev har måttet smide 1.600 kroner, men så kan de altså også tappe frisk fadøl fra en hane i vognen, skrue helt op for det 2.500 watt vilde musikanlæg og danse om stripperstangen.

Ikke alle synes dog om den udvikling, der har været på området for studentervogne.

01:19

VIDEO: På Egaa Gymnasium sprang de første studenter ud mandag. Og det til stor glæde for de heldige.  

Luk video

I Grenaa har vognmand Erling Nyhuus kørt med studenter i 10-15 år, og hans vogne er holdt meget simple.

- Jeg synes, at det hele har taget lidt overhånd, og charmen er gået af det. Jeg forstår ikke, hvorfor der skal være fadølsanlæg, når de unge får drikkevarer ved alle forældrene, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Normalt at bruge 20.000 kroner

Vognmanden er ret overbevist om, at fadølsanlæg, kæmpe musikanlæg og stripperstænger aldrig bliver en realitet i hans vogne.

Måske er det et storbyfænomen. Jeg har to ture med klasser fra Grenaa fredag, og de kan godt nøjes.

Erling Nyhuus, vognmand

- Måske er det et storbyfænomen. Jeg har to ture med klasser fra Grenaa fredag, og de kan godt nøjes, siger Erling Nyhuus.

Under alle omstændigheder er det ifølge Lej Studentervogn meget normalt at bruge over 20.000 på en vogn med tilbehør som fadølsanlæg og stripperstang.

Studenterhue-regler

  • Size matters
Største og mindste huemål giver øl til klassen.
 
  • Eksamens karakter
Sidste eksamenskarakter skrives i guld-logoet i huens fór.
 
  • Den udkårne
Den for evigt udkårne skriver sit navn i guld-logoet i huens fór.
 
  • Solopgang
Trekanten klippes i studenterhuens svederem, hvis man ser solopgangen efter en fest.
 
  • 24 timers firkant
Firkant klippes i huens svederem, hvis man tømmer en kasse øl i løbet af 24 timer.
 
  • Indersiden
Frække aftaler skrives på indersiden af svederemmen.
 
  • Et hak i skyggen
Et hak klippes i huens skygge hvis man må overgive sig til Uuulrik (brække sig).
 
  • Skyggen væk
Hele skyggen fjernes, hvis man skal til udpumpning.
 
  • Sygeplejersken
Har man på hospitalet stadig overskud til at score sygeplejersken ryger stormremmen.

Kilde: Hueforhandler C.L.Seifert