Strømmen gik nord for Randers

Fejl på kabelnettet gav problemer

Beboerne i et større område nordøst for Randers måtte onsdag morgen undvære morgenkaffen - i hvert fald hvis de ikke ville drikke den kold.

Ifølge elselskabet ELRO betød en fejl på et kabel, at en en stor del af området mellem Randers og Hadsund var uden strøm fra kl. 08.27.

Fejlen medførte, at stikkontakterne var døde i blandt andet Havndal, Dalbyneder, Gjerlev, Hald og Øster Tørslev.

- Der var en fejl på kablet i nærheden af Vinstrup. Vores folk har dog fået løst problemet, og alle forbrugere havde igen strøm senest kl. 09.46, oplyser ELRO til TV 2 | ØSTJYLLAND.