Strømafbrydelse giver ventetid

En massiv strømafbrydelse på Sjælland gav i dag trafikale problemer i Aarhus Lufthavn. Flere flyafgange blev aflyst.

Omkring 100 passagerer er strandet i Aarhus lufthavn, fordi tre flyafgange har måttet aflyses. Årsagen er, hele Sjælland, Bornholm og store dele af Sverige kort efter middag i dag blev ramt af strømafbrydelse.

I Kastrup er alle starter og landinger indstillet. Kun fly, der af tekniske årsager må lande nu, får lov at sætte hjulene på landingsbanen. Årsagen er, at der ikke er strøm til at gennemføre sikkerhedskontroller, til at tanke flyene op og til at checke passagerer ind.

Og det kan også mærkes i Østjylland. Direktør i Aarhus Lufthavn, Ole Paaske bekræfter, at der er tre flyafgange klokken henholdsvis 13.25, 14.05 og 15.05, der er blevet aflyst. Samtidig er der fly, der ikke er kommet retur fra København.Udenrigstrafikken er ikke ramt af strømafbrydelsen.