Strid om MRSA i Odder

Tonen er hård, og borgerne er splittede

03:39

1 af 2

MRSA bliver stadig debatteret rundt omkring i hele landet, men i Odder er tonen hårdere end mange andre steder.

Her er borgerne skarpt opdelt, og debatten bliver beskrevet som hård, unfair og direkte ondskabsfuld.

- Der kommer ting frem og beskyldninger, som ikke er fair, siger Niels Christensen, der er redaktør på Odder Avis.

Holger Øster Mortensen er en af dem, der selv har været meget aktiv i debatten.

- Jeg bliver udsat for sundhedsfarlige ting fra de her svinefarme, så jeg synes ærlig talt, at svinebønderne skulle tage at klappe i, siger Holger Øster Mortensen, der er psykiatrimedarbejder i Odder.

Se: MRSA breder sig

- Selvfølgelig påvirker det, og det er især der, hvor det bliver alvorligt. Det er der, hvor de næsten ikke tør give hånd til hinanden, siger Ole Lyngby Pedersen, der er landmand i Odder.

Men debatten er ikke ny i Odder, hvor tonen gennem en længere periode har været hård.

- Der har været en gruppe i Odder, som i lang tid har gået efter landmændene og særligt dem, der producerer svin, siger Niels Christensen.

I Odder er der blandt andet anonymt omdelt sedler flere steder i Kommunen, hvor der blandt andet står en opfordring til landmændene:

- Bliv renset og søg en anden beskæftigelse. MRSA skal stoppes nu!

Du kan se mere og striden i Odder Kommune i indslaget øverst i artiklen.