Strejkende elever revset
Langer ud efter elever i Hadsten
Det er langt fra alle, der sympatiserer med gymnasieeleverne, der har udsigt til at blive skåret i SU-støtte. Det er heller ikke tilfældet hos formanden for Konservativ Ungdom i Gladsaxe Kommune, som langer ud efter eleverne på Favrskov Gymnasium i Hadsten.
- Jeg synes, de unge skal tage sig sammen. Og i stedet for at arrangere kollektive pjækkedage, skal de glæde sig over, at de får en uddannelse i verdensklasse betalt af skatteborgerne, siger Konservativ Ungdoms landsformand, Kristoffer Beck, i en pressemeddelelse.
Sagen kort: Eleverne på Favrskov Gymnasium i Hadsten strejkede tirsdag, fordi de er utilfredse med den nye SU-reform, der blandt andet vil skære i SU-støtten til hjemmeboende.
Men Konservativ Ungdom har ikke meget tilovers for deres jævnaldrende i Hadsten.
- De opfører sig som nogle forkælede små børn som hellere vil holde fri end rent faktisk at modtage undervisning og blive klogere, som nu en gang er meningen med at gå på gymnasiet.