Strejke på østjyske aviser

Stiften og Amtsavisen i skrabede udgaver

Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende udkommer i dag, fredag, i en skrabet udgave.

Journalisterne på de to østjyske dagblade besluttede torsdag at nedlægge arbejdet i protest mod en kommende sparerunde, som er blevet besluttet af ledelsen.

I alt har ledelsen besluttet, at der skal fyres seks medarbejdere hos Midtjyske Medier.

Også trykkerne har nedlagt deres arbejde i sympati med journalisterne. Den ulovlige arbejdsnedlæggelse fortsætter ifølge medarbejderne til på mandag.