Strejke dyr for pædagoger
Pædagogstrejken i Århus har foreløbig kostet hver af de ansatte mere end 20.000 kroner brutto.
Det er dyrt at strejke. Indtil videre har arbejdsnedlæggelsen i Århus i gennemsnit kostet hver enkelt af de fuldtidsansatte pædagoger 22.500 kr. brutto.
Og for hver dag ryger der yderligere 1.500 kr. på, for der er ingen strejkekasse til at dække pædagogernes tab, skriver gratisavisen Urban.
- De økonomiske konsekvenser har da strejfet mig, men omvendt er sagen det vigtigste, og den rækker længere end min private økonomi. Hvis man vil kæmpe for noget, så koster det, siger talsmand for Pædagogernes Aktionsgruppe og pædagog på fritidshjemmet Grundtvigsvej i Århus, Lars la Cour Belling, til Urban.
EKSTRA:Følg dagens begivenheder og få de nyeste informationer om strejker og blokader på vores særlige hjemmeside Aktioner" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/minisites.asp?SideId=1219">Aktioner mod besparelser