Stregkoder på cykler i Århus

Cyklerne i Århus skal udstyres med stregkoder, så der kan kommer styr på det kaos, som præger byens cykelstativer.

Flere steder i centrum af Århus flyder det med cykler, som tilsyneladende er blevet glemt eller efterladt bevidst.

Det problem vil Socialdemokraterne komme til livs ved hjælp af stregkoder. Inspirationen stammer fra København, hvor et lignende projekt er i gang netop nu. Det oplyser DR Østjylland.

Cyklerne skal udstyres med en stregkode.

- Hvis et stregkodesystem kan gøre det nemmere at finde stjålne cykler, og på samme tid gøre det nemmere at rydde op i byens cykelstativer, er det en model, som vi skal overveje, siger medlem af teknisk udvalg, Kristian Würtz.

Partiets århusianske medlemmer vil nu have rådmand Flemming Knudsen til at undersøge, om et lignende system kunne råde bod på problemerne i Århus.