Stråtækt hus bærndt ned
Brandfolk på Djursland kæmpede onsdag aften med flammerne i et stråtækt hus nær Ebeltoft.
25. apr 2007, kl. 22:30
Mere end 30 dage gammel
Et stråtækt hus i den lille by Handrup nær Ebeltoft er formentlig brændt ned til grunden.
Ifølge vagthavende ved Østjyllands Politi i Grenaa gik der onsdag aften ild i ejendommen, der ligger på Møllebjergvej.
Brandvæsenet kæmper for at begrænse skaderne, men ifølge politiet er huset formentlig brændt ned til grunden.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden. Årsagen er endnu ukendt.