Stråtækt gård brændt ned
En stråtækt firelænget gård i Udby på Norddjursland nedbrændte i nat.
27. sep 2005, kl. 09:32
Mere end 30 dage gammel
Brandfolk fra tre brandvæsener kæmpede i flere timer for at få branden under kontrol, men forgæves. En firelænget gård ved Udby brændte ned til grund omkring midnat. Gården er lejet ud til en familie og drives ikke længere som landbrug. Familiens 15-årige datter opdagede ilden og fik vækket forældrene og en bror. Alle nåede ud i tide. Branden er formentlig opstået omkring gårdens skorsten. Herfra bredte den sig hurtigt hen over det stråtækte tag.