Strand dækket af mærkelige kugler

Stranden ved Risskov er i øjeblikket fyldt med en masse brune lernødder.

I det nordlige Aarhus kan man fra Bellevue til Åkrogen se de brune lerkugler på stranden.

De er egentlig beregnet til for eksempel isolering eller blomsterbede, men de brune lerkugler fra firmaet Leca har fundet vej til stranden nord for Aarhus. 

- De er spildt ved Aarhus Havn i forbindelse med byggeriet af den nye færgeterminal på Østhavnen og er så drevet med havstrømmene nordpå til Risskov, siger Nikolaj Kruse, geolog ved Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Randers-profil svindlet af svoger: Formuen er væk

00:24

VIDEO: Se lernødderne, der har overtaget stranden ved Risskov.

Luk video

Leca-nødderne er baseret på ler, som er et naturligt materiale.

De mange nødder på stranden udgør ikke et miljøproblem, det ser bare ikke så pænt ud.

Nikolaj Kruse, geolog ved Aarhus Kommune

Læs også Dyrebare designerstole stjålet fra kirke - politi beder om hjælp

Lerkuglerne har ligget på stranden siden i går og vil med tiden gå i opløsning, når de bliver våde.

Men byggefirmaet, der har stået for spildet, sørger nu for at få ryddet op. 

- MT Højgaard har lovet, at de vil sende et firma ud for at fjerne nødderne. Så på mandag skulle der gerne være ryddet op, siger Nikolaj Kruse, geolog ved Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.