Støtter motorvej over Gudenåen
Venstre foretrækker motorvej over Gudenåen i stedet for gennem Silkeborg.
Den kommende motorvej ved Silkeborg skal fortsat føres gennem et 1400 hektar stort fredet område i Gudenådalen. Hvis det står til Venstre, så ændrer en netop afsluttet miljøundersøgelse af den alternative kombilinjeføring nord om Silkeborg intet ved det.
Sådan lyder meldingen fra formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), allerede inden, han har set den nye VVM-undersøgelse fra Vejdirektoratet. Undersøgelsen er på vej til trafikministeren, inden udvalget først midt i næste uge modtager den.
- Jeg har ikke set undersøgelsen, efter den blev færdig. Men min vurdering er, at kombilinjen ikke egner sig. Dels på grund af økonomien og dels, fordi den skærer gennem bebyggede områder, hvilket jeg ikke er tilhænger af, siger Flemming Damgaard Larsen.
I stedet peger han på resendallinjen, som via en højbro løber gennem den fredede Gudenåen i en bue nord om Silkeborg.