Støtte til psykisk syge halveres
Hjemmeboende psykisk syge i Grenåområdet skal klare sig med halvt så meget hjælp, når den nye Norddjurs kommune til nytår overtager den opgave, som Århus amt hidtil har udført.
15. sep 2006, kl. 10:57
Mere end 30 dage gammel
Sammenlægningsudvalget for Norddjurs har behandlet et budgetforslag, som indeholder generelle besparelser på 5 procent i forhold til serviceniveauet i de gamle kommuner. Men støtten til de psykisk syge i Grenåområdet skal reduceres med 49 procent, fremgår det af budgetforslaget.
Adskillige fagfolk kritiserer politikerne i Norddjurs kommune for ikke at have sat sig ind i, hvordan besparelserne rammer de psykisk syge.