Støtte fra enigt regionsråd

Politikere diskuterede hele natten

01:50

1 af 2

Kort før klokken syv i morges gik døren op ind til mødelokalet i Regionshuset i Viborg.

Ud kom trætte politikere, som havde siddet hele natten og forsøgt at finde frem til en aftale.

I modsætning til tidligere lykkedes det for regionsrådet at indgå en konstitueringsaftale med samtlige partier.

- Det, håber jeg, kommer til at betyde noget for, at vi får sænket paraderne og får et godt samarbejde. Det skylder vi borgerne i Region Midtjylland, og det skylder vi vores ansatte, siger regionsformand Bent Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Aftalen betød, at Bent Hansen (S) kan fortsætte som regionsformand fire år endnu.

Hans udfordrer fra Venstre, Anne V. Kristensen, havde håbet på selv at blive formand for Region Midtjylland.

- Jeg har det okay. Jeg ved også, at vi har gjort alt, hvad vi kunne i valgkampen, siger Anne V. Kristensen til TV 2 | ØSTJYLLAND og tilføjer:

- Os, der vil samarbejde, vi gør sådan noget. Vi har jo ikke rigtig noget ud af at stå udenfor, siger Anne V. Kristensen.

Se et interview med regionsformand Bent Hansen øverst i artiklen.

Læs mere om valget i Region Midtjylland her