Stortalent forlænger med Silkeborg – og Lars Lilholt

20-årige Mads Emil Madsen har forlænget sin Silkeborg-kontrakt med knap fire et halvt år

Mads Emil Madsen fejrer Ronnie Schwartz' 2-0 scoring i udekampen mod FC Helsingør.  Foto: Ernst van Norde - Ritzau Scanpix

Mads Emil Madsen har efterhånden bidt sig fast som en vigtig mand på midtbanen i Silkeborg IF. Torsdag blev den 20-åriges arbejde så belønnet med en ny kontrakt på lidt over fire år. 

- Det er pisse fedt. Det er det, man drømmer om og håber på. Det er både fedt for mig, men også fordi jeg kan betale noget tilbage for alt det, som SIF har investeret i mig, siger Mads Emil Madsen til Skipperligaen. 

Det er pisse fedt. Det er det, man drømmer om og håber på.

Mads Emil Madsen, Silkeborg IF. 

Midtbanespilleren, der tilbragte sine første ungdomsår i Gl. Rye, blev kåret til månedens SIF-spiller i august og er gået fra en plads på bænken til at være en vigtig mand i start 11'eren. 

- Det har været vildt. Når man er gået fra at sidde på bænken uge efter uge, til pludselig at være fast mand hver gang. Det er en omvæltning, men det er mega fedt. Det er jo det, man gerne vil – spille en masse kampe, siger han. 

De gode tider stiger dog ikke talentet til hovedet. 

- Jeg behøves ikke motivation. Den er der hele tiden. Selvfølgelig er det et klap på skulderen, det er mega fedt og det er jeg mega glad for. Det er ikke sådan, at det kommer til at ændre, hvad jeg laver ude på banen, siger han og fortsætter:

- Målet er at spille fast, komme tilbage Superligaen og spille en masse kampe der, og så må vi se, hvad der sker.

01:24

VIDEO: Mads Emil Madsen er yderst tilfreds med sin nye kontrakt. 

Luk video

Lars Lilholt Band på ryggen

Med den nye kontrakt på plads er der også udsigt til, at Madsen kan beholde sin personlige sponsor lidt endnu. Og det er ikke bare en tilfældig sponsor, han har på ryggen. Det er nemlig selveste Lars Lilholt.

Lars har altid været der og altid været en del af mit liv.

Mads Emil Madsen, Silkeborg IF. 

- Jeg har gået i folkeskole med hans søn, og han var min bedste ven. Jeg var hjemme ved ham hver dag. Lars har altid været der og altid været en del af mit liv, og så har han også været min fodboldtræner, da vi var i Gl. Rye. Han kan godt lide at tage lidt af æren for, at jeg spiller i SIF nu, siger Mads Emil Madsen. 

Får han lidt af æren? Dedikerer du dine mål til Lars Lilholt?

- Jeg skal lige score et mål, og så må vi se, hvem jeg dedikerer det til. Men det kan da godt tænkes.