Stort sygefravær i Århus
De kommunalt ansatte i Århus har et markant større sygefravær end medarbejderne i de fleste andre jyske kommuner.
12. okt 2006, kl. 08:21
Mere end 30 dage gammel
Århus Kommune ligger i de tunge ende, når det handler om sygefravær.
En ny fraværsstatistik udarbejdet af Danske Kommune viser ellers, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte i Jylland generelt er markant lavere end på Sjælland. Men netop Århus Kommune passer ikke ind i det mønster.
Mens mindre jyske kommuner som Helle, Fjends og Rødekro har fraværsprocenter på ned til 3,4 procent, har man i Århus et kommunalt sygefravær på 6,4.
Dermed placerer Århus sig i den tunge ende af fraværsstatistikerne sammen med sjællandske kommuner som Frede-
riksværk, Brøndby og Høje-Taastrup.