Stort salg af antidepressive piller
Region Midtjylland er det sted i landet, der bliver solgt flest antidepressive piller. Salget er størst i Randers og Norddjurs.
14. apr 2010, kl. 15:40
Mere end 30 dage gammel
Randers og Norddjurs kommuner ligger begge i top 10, når der måles på i hvilke danske kommuner, der bliver solgt flest antidepressive piller pr. indbygger.
I Norddjurs har 10 procent af befolkningen sidste år købt antidepressive piller. Det er 24 procent over landsgennemsnittet.
Praktiserende læge i Grenaa Peder Olesgaard mener, at det høje forbrug i Norddjurs skyldes, der er mange borgere, der har en lavere social status end landsgennemsnittet.
Derudover lider kommunen under, at der er mangel på behandlere som fx psykologer.
Se mere i onsdagens nyhedsudsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND.