Stort nederlag til SK Aarhus
Tabte med otte mål til HC Odense
19. nov 2014, kl. 21:15
Mere end 30 dage gammel
SK Aarhus startede godt, men blev så sat af HC Odense.
Aarhusianerne kom godt fra start i onsdagens kamp på hjemmebane mod HC Odense og var foran med 4-2, men så skruede gæsterne op for tempoet.
Da holdene gik til pause var det med en føring til HC Odense på 16-13.
I anden halvleg udbyggede fynboerne føringen yderligere, og derfor endte det med en sejr til HC Odense på 31-23.
Aarhusianerne skal først i kamp igen i Dameligaen i det nye år, når holdet den 3. januar klokken 16.00 skal møde topholdet Team Esbjerg på udebane.
Dermed holder SK Aarhus jul og nytår med en placering i midten af tabellen.