Stort multicenter i Gellerup

Et multicenter i Gellerup er en realitet efter et nyt tilskud på fem millioner kroner.

Lokale- og Anlægsfonden har netop besluttet at give fem millioner kroner i tilskud til et nyt multiaktivitetscenter i Gellerup. Dermed er projektet sikret.

Multicentret, der også modtager støtte fra EU og Århus Kommune, skal efter planen lægge gulv til koncerter, udstillinger, markeder, teaterstykker og en række forskellige idrætsfaciliteter. Har man i stedet lyst til at slappe af, vil det også være muligt at nyde en kop kaffe, spille kort eller læse en avis i cafeen.

Byggeriet af multicentret vil ifølge Lokale- og Anlægsfonden blive sat i gang 'snarest'.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.