Stort fakkeltog: Stop massakren i Aleppo

Onsdag aften er hundredvis af østjyder samlet i Aarhus for at råbe politikerne op i forhold til situationen i den syriske by Aleppo

Foto: Irene Nørgård

Foto: Irene Nørgård

1 af 2

Hundredvis af borgere er onsdag aften samlet på Rådhuspladsen i Aarhus for at sætte fokus på de uhyrligheder, der netop nu udspiller sig i den syriske by Aleppo.

- Aleppo er faldet. Verden er tavs. Men vi nægter at tie stille, skriver arrangørerne i deres opslag på Facebook. 

- Vi vil ikke forholde os passive og dermed være medskyldige i den regulære massakre, som det syriske folk i Østaleppo lige nu bliver udsat for. FN kalder situationen for “den totale nedsmeltning af al medmenneskelighed” og kan rapportere om, at regeringstropper og statstro militser foretager deciderede henrettelser af snesevis af uskyldige, skriver de videre.

Læs også Aarhusianere samles i protest mod Erdogan

Fakkeloptoget begyndte klokken 19. I løbet af aftenen sætter forskellige talere ord på situationen i Aleppo. 

Det er Maria Sadeghi, Hüseyin Demirezen og Christian Thomassen, som i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke Aarhus, Dialog Forum Aarhus og Frit Forum Aarhus står bag fakkeltoget.