Største satsning nogensinde
Les Misérables indtager Østjylland
Om 46 dage, er der ingen vej tilbage. Om 46 dage går det for sig. Om 46 dage er der premiere på "Les Misérables" på Aarhus Teater. Det er den største produktion i teatrets historie.
Mere end 100 mennesker arbejder døgnet rundt på alt fra fremstilling af falske væltende grene til nodepartitur-læsning. TV 2 | ØSTJYLLAND har i halvanden måned fulgt produktionen, og gennem fire indslag sætter vi lys på hele produktionen.
Stig Rossen har fået rollen som musicalens hovedrolleindehaver, Jean Valjean.
- Det er den bedste rolle, der er skrevet til en mand i en moderne musical, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, siger Stig Rossen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I indslaget øverst på siden kan du se det første indslag i serien.