Storsejr over Midtjylland: BSV har allerede fokus på svær CL-kamp

03:54

Bjerringbro-Silkeborg slog onsdag aften HC Midtjylland 28-20 på hjemmebanen i JYSK Arena i Silkeborg.

Det var en kamp, hvor de danske mestre fra Silkeborg havde kontrollen gennem alle 60 minutter, og det kunne også mærkes på banen, mener kampens spiller Kristian Ørsted.

- Jeg synes, at vi har fuldstændig styr på det. Vi har fået en lidt dårlig start med kampene i Skjern og Aalborg, så synes jeg egentlig vi spiller en god kamp nede i Paris, selvom vi taber ret klart, så synes jeg, vi viser gode takter. Vi tager de gode takter med i dag, og så synes jeg, at vi spiller godt angrebsspil gennem hele kampen, og så synes jeg også, vi spiller godt forsvar, siger Kristian Ørsted. 

Læs også BSV siger farvel til den nye straffeskytte

Men BSV-spillerne må hurtigt lægge onsdagens sejr bag sig, for allerede på lørdag går det løs, når holdet skal til Polen og møde mandskabet Orlen Wisla Plock  i Champions League, en kamp som Kristian Ørsted glæder sig til.

- Det bliver fedt. Nu skal vi til Plock, og spille den måske mest afgørende kamp indtil videre i sæsonen, bortset fra pokalfinalen. Det er nok den, der afgør, om vi har en chance for at gå videre i Champions League, og så må vi se om vi kan gå ned og drille Plock, som er favoritter, siger 

Læs også Skanderborg Håndbold mister stærk stregspiller

Og for Bjerringbro-Silkeborg ligger fokus de næste par dage på den svære opgave, der venter i Polen. Cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen tror på et godt resultat.

- Nu kommer vi til at bruge hvert et minut på det. Vi slog Plock med ni mål på hjemmebane, og det var en kæmpe overraskelse, og nu skal vi ud og lave en måske endnu større, at vinde på udebane i Plock er en lille sensation. Men vi føler, at vi har selvtilliden til det, siger Peter Bredsdorff-Larsen.