Storsejr i dramatisk kamp

Modstander faldt bevidstløs om

Randers-angriber Ronnie Schwartz (t.v) sendte kronjyderne på sejrskurs med sin scoring til 1-0. Arkivfoto. Foto: fotograf-randers.com

Sidste sæsons Superliga-bronzevindere fra Randers FC er tilsyneladende stadig i god form.

Lørdag eftermiddag lykkedes det på udebane for kronjyderne at besejre 1. divisions-topholdet Vejle med hele 4-0.

Angriberen Ronnie Schwartz satte Randers i gang allerede efter 12 minutter, da han opsnappede en fejlaflevering omkring midterlinjen. Han satte derefter kurs mod Vejle-målet og udplacerede keeper Kristian Fæste.

Senere øgede Charlie Davies til 2-0, inden nyindkøbte Victor Lundberg i 2. halvleg satte trumf på med hele to scoringer.

Dramatisk afslutning

Kampen fik en dramatisk afslutning, da hjemmeholdets Godwin Antwi blev liggende bevidstløs på banen efter et hændeligt sammenstød med Nicolai Brock-Madsen.

Uheldet sket 12 minutter før kampens afslutning. Dommeren valgte dog at afslutte opgøret, hvorefter den uheldige Vejle-spiller blev kørt til sygehuset med en kraftig hjernerystelse.

Ifølge Vejle Boldklubs hjemmeside slipper ghaneseren uden mén.

Randers FC tager hul på Superligaen lørdag den 20. juli, hvor kronjyderne på udebane møder oprykkerne fra Viborg.