Større brand i halmballer
Brandvæsenet rykkede ud med tre-fire biler
Varmen giver anledning til stor brandfare. Og den fare gjorde alvor af sig torsdag eftermiddag, da der gik ild i en større stak halmballer.
Brandvæsnet fik travlt, da der kom ind melding ind om brand i en stor stak halmballer sydøst for Randers i byen Fløjstrup på Fløjstrupvej
Brandvæsenet har tilkaldt beredskabsstyrelsen, som skal ud at besigtige stedet. I skrivende stund brænder halmen videre, og det bliver den ved med, til den rammer grunden, sådan kan man bedre håndtere den.
Der er to-tre biler på stedet og en sprøjtevogn.
- Branden skyldes en markafbrænding, som kom ud af kontrol. Man har afbrændt lidt overskudshalm på en mark, men den kraftige vind fik ilden til at brede sig, siger indsatsleder Anders Dahl fra Randers Brandvæsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.