Stormtroopere indtager Randers: Festival hylder Star Wars

Der er nok få, der ærligt kan sige, at de aldrig har hørt om Star Wars. En festival hylder historien om stjernekrigen, der kan meget mere end bare være leg.

01:32

VIDEO: Lyssværd og blaster-pistoler er der nok af til Randers - En by i galaksen.

Star Wars. Historien om lyssværd, Kraften, rumskibe og meget andet, som alt sammen finder sted for længe, længe siden i en galakse langt, langt væk fra Østjylland.

Læs også VIDEO: Se helt særlig klokkekoncert med Star Wars og Himmelhunden

Og dog. Lørdag slog Arena Randers dørene op for Sci-Fi-Con, som er en del af ”Randers – En by i galaksen”, og her kan man komme rigtig tæt på Luke Skywalker, Darth Vader og alle de andre karakterer.

Når man som lille, femårig pige bare gerne vil have sin egen stormtrooper, og så faktisk kan realisere den drøm som voksen. Det er det ultimativt fede stykke hobbylegetøj, man kan få.

Karina Astrup Rasmussen, Aarhus

- Jeg tænkte, om ikke Randers skulle prøve at blive kendt for noget andet end mange af de historier, man ellers hører. Skulle Randers ikke prøve at blive kendt som en by i galaksen, som noget, hvor man griber Star Wars, siger Jacob Holm Krogsø til TV2 ØSTJYLLAND.

Nørderne får rigtig meget ud af festivalen, men nørderi er bestemt ikke et krav for at deltage.

Han er til daglig bibliotekar på Randers Bibliotek, men til festivalen er han som en godsindet Kejser Palpatine, der har en finger med i alting. Han er nemlig projektleder for Randers – En by i galaksen.

- Jeg kunne mærke energien herude. Hvordan et fiktionsunivers kan vække folks læselyst, lyst til kreativitet og lyst til læring, siger han.

Til festivalen kan man se på legetøjssamlinger, modeller og høre en koncert med den legendariske musik fra filmene.

Jacob Holm Krogsø er til daglig bibliotekar, men i denne weekend er han projektleder for Star Wars-festivalen.

Det er leg - men også meget mere

Men man kan også møde en ægte stormtrooper, og inde i et komplet kostume med hjem, dragt og våben, er Karina Astrup Rasmussen fra Aarhus.

Mads Pedersen og Jakob Knudsen var taget fra Aalborg til Randers for at være med.

- Når man som lille, femårig pige bare gerne vil have sin egen stormtrooper, og så faktisk kan realisere den drøm som voksen. Det er det ultimativt fede stykke hobbylegetøj, man kan få. Og med alt det fællesskab, man får ved siden af, er det helt fantastisk, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Selvom Star Wars nok for mange primært handler om lyssværdsfægtning og forsøg på at flytte ting med Kraften, så kan festivalen alligevel gøre gæsterne klogere på ting, der kan bruges lidt mere i hverdagen.

Star Wars er (også) populært i det randrusianske.

Derfor har de blandt andet haft besøg af professor i psykologi Svend Brinkmann.

- Svend han kan løfte det op til det her perspektiv med, hvilken læring, hvilke processer, der går i gang. Hvad er det, der kan hjælpe folk med at lære, til at være kreative, til at skrive, til at dyrke motion, bæredygtighed, siger Jacob Holm Krogsø til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg synes, det er fedt, fordi der er så mange, som har samme mindset som os. Alle tænker ens her.

Jakob Knudsen, HTX-studerende, Aalborg

Og for gæsterne er det sjove ved festivalen heller ikke lyssværdskampe, kostumer eller legetøj. Det er hele stemningen bag, og de mennesker, der kommer.

Hvis man er jedi, skal man muligvis holde lidt lav profil i Arena Randers.

- Jeg synes, det er fedt, fordi der er så mange, som har samme mindset som os. Alle tænker ens her, siger Jakob Knudsen, der til dagligt går på HTX i Aalborg.

I Randers bor der omtrent 63.000 mennesker. I vores egen galakse ved navn Mælkevejen anslår man, at der er mellem 200 og 400 milliarder stjerner.

Det vides ikke, hvor mange stjerner der er i Star Wars-galaksen langt, langt væk, men den er formentlig noget større end den kronjyske by.

Læs også Kasper slog hovedet - stor forskel på kommunernes behandling

Alligevel mener Jacob Holm Krogsø, at den sagtens kan være i Arena Randers.

- Så man kan sige, the sky is the limit, og det er det, vi afprøver her i byen, siger han.