Stormøde om besparelser

Personalet på regionshospitalerne i Randers og Grenaa er i dag indkaldt til stormøder om besparelserne på 36,5 mio. kr.

I går kom det frem at underskuddet på 36,5 millioner kr. betyder, at 60 stillinger skal spares væk.

I dag er der så informationsmøde for personalet og det bliver ikke sjovt. Der er nemlig lagt op til nedskæringer for både personale, men også på behandlingen.

- Vi kan ikke undgå, at det kommer til at ramme patienterne på en eller anden måde, fortæller Gert Sørensen, hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers.

Hospitalsledelsen vil i første omgang forsøge at omplacere medarbejderne og så har hospitalet indført ansættelsesstop. Der bliver sat navn på de berørte medarbejdere efter påske.

Se mere kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.