Stormløb mod nyt site med dansk historie

Allerede før Aarhus Universitet har åbnet deres nye historiesite, har flere tusind forsøgt at komme ind på det.

Allerede før Aarhus Universitet har åbnet deres nye historiesite, har flere tusind forsøgt at komme ind på det, skriver Urban.Den nye digitale danmarkshistorie fra Aarhus Universitet bliver et scoop. Allerede inden den er lagt ud på nettet, har tusinder forsøgt at komme ind på den. Forgæves, naturligvis.Først fra i eftermiddag er det planen, at www.danmarkshistorien.dk skal være tilgængelig, men da flere end 5.000 allerede i går havde været inde på adressen, kan den plan blive ændret.

- Vi forsøger at få hjemmesiden op tidligere. Der er simpelthen for mange, der klikker ind før tid. Det er fantastisk med en butik, der ikke er åbnet endnu, siger kommunikationschef, cand.mag. Svend Aage Mogensen fra Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet til Urban.

Ideen til den digitale danmarkshistorie fik lektor Anders Bøgh på Aarhus Universitet for ni år siden. I et par år har Anne Ingeborg Frank Sørensen været projektkoordinator på den, og 35 forskere har leveret bidrag. Når sådan noget bliver sat i gang, er det en evighedsmaskine. Siden skal opdateres hele tiden, så de 35 er bundet af det.

For historiker Anne Sørensen, der har været projektkoordinator, har det været et kæmpe arbejde at få siden klar.

- Der findes ikke noget tilsvarende, så jeg har hentet råd på steder, hvor der findes noget, der ligner. Jeg håber at have undgået de værste faldgruber.«Aarhus Universitet opslår snart job som projektleder for siden, og det er meningen at udvide den.

- Vi vil gerne have en søjle om kunst med, så det drøfter vi med kunsthistorikerne lige nu, siger Svend Aage Mogensen.